Indbrud

Fire indbrud i landejendomme: Tyve gik efter smykker og kontanter

Politiet mener, det kan være samme gerningsmænd, der står bag fire indbrud midt på dagen i Vendsyssel

Foto: Henrik Bo

Opdateret 08. november 2023 kl. 09:13

Mandag blev der begået fire indbrud på landejendomme midt på dagen i Vendsyssel. Og indbruddene ligner så meget hinanden, at politiet mener, at det er samme gerningsmænd, der står bag.

Ved tre af indbruddene slap tyvene af sted med smykker og kontanter, og ved det sidste indbrud var det en gamer-pc, der blev stjålet, fortæller politikommissær Peter Skovbak.

- Vi ser indbruddene i en sammenhæng, da de ligner hinanden og er sket inden for et forholdsvist kort tidsrum, siger politikommissæren.

Indbruddene er sket på:

  •  Hørbylundvej ved Stenhøj mellem mandag klokken 08 og 14.30.
  • På Rosenhøjvej ved Åsted mellem klokken 9.30 og 11.
  • På Åsenvej ved Bindslev mellem klokken 07.50 og 13.50
  • På Træholtvej ved Bjergby mellem klokken 07.30 og 16.

Har man set noget mistænkeligt, kan man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden