Krimi

Fem biler involveret i færdselsulykke i Østjylland

En person var i første omgang i kritisk tilstand efter ulykke ved Hovedgård. Forløb skal undersøges.


Opdateret 09. september 2025 kl. 08:20

Mandag eftermiddag var fem køretøjer involveret i en trafikulykke nær byen Hovedgård i Horsens Kommune.

Det har politiet oplyst til Horsens Folkeblad.

Én person kom alvorligt til skade og blev fløjet med helikopter til Skejby Sygehus.

Vedkommende var umiddelbart i kritisk tilstand, oplyste politiet mandag til Horsens Folkeblad, men tirsdag er den seneste melding, at vedkommende ikke længere er i livsfare.

Ulykken, der skete ved en afkørsel på Gl. Århusvej, skete klokken 17.10, og vejen blev efterfølgende spærret i flere timer.

Ifølge Horsens Folkeblad rykkede flere ambulancer og en lægehelikopter ud til stedet.

Selve ulykkens forløb skal en bilinspektør forsøge at klarlægge.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden