Krimi

To personer kræves fængslet i sag om groft overfald på Amager

En 18-årig mand er i kritisk tilstand efter et groft overfald på Amager natten til fredag. Flere er anholdt.


Opdateret kl. 09:55

To personer fremstilles i løbet af lørdag i grundlovsforhør i en sag om et groft overfald på Amager natten til fredag.

Det oplyser Københavns Politi på Politi Update.

- Københavns Politi har siden anmeldelsen om et groft overfald på en 18-årig mand, der fortsat er i kritisk tilstand, iværksat en omfattende efterforskning, skriver politiet.

Tidligere lørdag oplyste Daniel Fynsk, der er central efterforskningsleder i Københavns Politi, at der var foretaget anholdelser i sagen.

Hvad de anholdte er sigtet for, ønskede han ikke at svare på. Politiet skriver heller ikke på Politi Update, hvilke lovovertrædelser de to, der skal fremstilles i grundlovsforhør, er mistænkt for.

Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre i grundlovsforhøret, og af hensyn til den fortsatte efterforskning ønsker politiet ikke at oplyse mere om sagen.

En 18-årig mand blev fredag meldt i kritisk tilstand efter det grove overfald på Selinevej på Amager natten til fredag.

Den centrale efterforskningsleder oplyser, at politiet ikke formoder, at overfaldet har relation til bandemiljøet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden