Krimi

Flere får er ramt af tog syd for Herning

GoCollective har indsat togbus mellem Vejle og Herning efter påkørsel af flere dyr.


Opdateret kl. 16:29

Et tog har søndag eftermiddag ramt flere får på strækningen mellem Herning og Kølkær, skriver TV Midtvest.

Banedanmark oplyser til mediet, at der var tale om en flok på cirka 20 får, og at omkring halvdelen af dem blev ramt af toget.

Politiet kan fortælle til Ritzau, at i hvert fald tre får er blevet aflivet.

Påkørslen af dyrene har medført, at der har været indsat togbus mellem Vejle og Herning, og at to togafgange er blevet aflyst, skriver selskabet GoCollective på sin hjemmeside.

Ifølge TV Midtvest er togdriften genoptaget - dog med lidt forsinkelser, lyder det.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden