Krimi

14-årig dreng er i kritisk tilstand efter ulykke ved Kolding

Tre biler var impliceret i trafikulykke fredag eftermiddag. 50-årig mand og dreng er svært tilskadekomne.

En personbil kørte af ukendte årsager frontalt ind i en anden personbil nord for Kolding fredag eftermiddag. (Arkivfoto).
En personbil kørte af ukendte årsager frontalt ind i en anden personbil nord for Kolding fredag eftermiddag. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opdateret 06. december 2025 kl. 01:10

To personer er svært tilskadekomne, efter at der fredag skete et frontalt sammenstød nord for Kolding.

En 50-årig mand kørte en personbil på Ammitsbølvej med en 14-årig dreng på passagersædet, da bilen af ukendte årsager trak over i modsatte kørebane i krydset ved Donsvej.

- Først snitter bilen en anden modkørende bil, før den kører frontalt ind i en tredje bil, oplyser vagtchef Rune Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.01. Først på aftenen lød meldingen fra hospitalet, at både den 50-årige mand og den 14-årige dreng var svært tilskadekomne. Drengen er i kritisk tilstand.

De er begge fra Odense, oplyser vagtchefen.

Ingen andre er kommet alvorligt til skade ved ulykken, lyder det fra politiet.

En bilinspektør har undersøgt stedet fredag eftermiddag, og vejen er åben igen efter ulykken.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden