Krimi

Flere politikredse melder om ulovlige affyringer af fyrværkeri

Man må affyre fyrværkeri mellem 31. december og 1. januar, men det er der flere, der ikke overholder.

Politikredse får søndag aften flere opkald om personer, der ulovligt fyrer fyrværkeri af. (Arkivfoto).
Politikredse får søndag aften flere opkald om personer, der ulovligt fyrer fyrværkeri af. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 21:17

Det vælter ind med anmeldelser om personer, der fyrer fyrværkeri af.

Det er meldingen fra Fyns Politi og Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds.

- Vi får rigtig, rigtig mange om fyrværkeri, og vi har ikke tid til at køre til det hele, siger vagtchef Bo Georg Petersen til Ritzau.

- Et slag på tasken ville være, at vi har fået omkring 50, og det er særligt oppe i den nordlige del af kredsen, tilføjer vagtchefen.

Kredsen har særligt modtaget anmeldelser om affyringer i Slagelse, lyder det.

I Danmark må der kun affyres fyrværkeri mellem 31. december og 1. januar.

Fyns Politi skriver på X, at der kommer en del henvendelser, og at de spreder sig over hele Fyn.

- Det er til gene for blandt andet husdyr, dyrehold og almindelige mennesker og andre, skriver kredsen.

Københavns Politi fortæller, at det har fået et par henvendelser om fyrværkeri.

- Det er ikke noget, der fylder, siger vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer.

Han vurderer, at niveauet ligger omkring, hvor det plejer i forhold til tidligere år.

Også på Bornholm er der roligere end i de øvrige kredse, når det kommer til fyrværkeri.

- Vi har fået en enkelt i sidste uge, ellers er der ikke rigtig kommet noget, siger vagthavende Christoffer Madsen.

Det er uvist, hvor mange anmeldelser de andre politikredse i landet har modtaget.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden