Politi

Flere er kommet alvorligt til skade på Nordjyske Motorvej

Pårørende og evakuerede samles på politistation i Hobro. Det oplyser Nordjyllands Politi.


Opdateret kl. 11:30

Flere mennesker er kommet alvorligt til skade ved en ulykke torsdag formiddag på Nordjyske Motorvej nær Fårup.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Vejen vil være spærret "længe", lyder det fra Nordjyllands Politi kort efter klokken 11. Spærringen gælder i begge retninger.

Der er etableret et center for evakuerede og pårørende på politistationen i Hobro.

Først skete der cirka klokken halv ti en ulykke i det sydgående spor, og derefter opstod en ulykke i det nordgående spor.

Ambulancer, redning og politifolk er blevet sendt ud til stedet, oplyser vicepolitiinspektør Henrik Skals i pressemeddelelsen.

- Sideløbende med redningsindsatsen arbejder vi på politimæssigt at afhøre vidner og trafikanter og undersøge omstændighederne ude på stedet, så vi kan danne os et overblik over årsag, men det arbejde kommer til at tage lang tid, siger Henrik Skals.

Blandt andet arbejder politiet på at få kontakt til pårørende til de kvæstede.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden