To såret af knivstik i Slagelse - uden for livsfare
Veje omkring Sct. Mikkelsgade i Slagelse blev spærret, mens politiet efterforskede en anmeldelse om knivstik.
Opdateret kl. 08:43
Natten til lørdag var et område i Slagelse omkring Sct. Mikkelsgade afspærret, mens politiet foretog efterforskning på stedet.
Baggrunden var et knivstikkeri, oplyser politiet, men de nærmere omstændigheder står lørdag morgen fortsat uklart, da politiet kun har meldt sparsomt ud.
Meldingen fra politiet går på, at to personer er kommet til skade, men der er ikke tale om livstruende skader.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser kort efter klokken 08 lørdag, at afspærringerne i Slagelse var blevet ophævet.
Samtidig har politiet oplyst, at sagen er under efterforskning, og at man ikke for nuværende vil oplyse yderligere.
Politiet har ikke oplyst, hvorvidt nogen er blevet anholdt i sagen.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.