Fly og helikopter leder efter tre savnede personer i Grønland
Tre personer er meldt savnet i Diskobugten ved Grønlands vestkyst. Fly og helikopter er indsat i eftersøgning.
Grønlands Politi og Arktisk Kommando leder mandag efter tre personer, der er blevet meldt savnet i Diskobugten i det vestlige Grønland.
Der er blevet fundet en båd, men den var tom, og derfor pågår der en eftersøgning for at finde de personer, der skulle have været om bord på båden.
Det skriver de grønlandske medier KNR og Sermitsiaq.
Arktisk Kommando oplyste klokken 12 lokal tid - klokken 15 dansk tid - at de tre personer blev meldt savnet søndag aften.
Myndigheden har indsat en militærhelikopter og et Challenger-fly i forsøget på at finde personerne.
Klokken 16 dansk tid oplyste Arktisk Kommando til Sermitsiaq, at eftersøgningen fortsat er i gang.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.