anholdelse

Flygtet fange er atter bag tremmer

I april flygtede to fanger fra Renbæk Fængsel i Sønderjylland. Nu er de begge tilbage i fængslet.

En 24-årig mand, der natten mellem den 26. og 27. april flygtede fra Renbæk Fængsel, er mandag blevet anholdt i Odense.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Natten mellem den 26. og 27. april lykkedes det to mænd på 19 og 24 år at flygte fra det lukkede fængsel, der ligger i Tønder Kommune.

Det er uvist, hvordan det lykkedes mændene at stikke af, men ingen fængselsbetjente blev truet eller kom til skade i forbindelse med flugten.

Den 7. juni blev den 19-årige anholdt på en restaurant i Odense, og mandag lykkedes det altså at anholde den 24-årige i en lejlighed i samme by.

Begge anholdelser skete uden dramatik.

De to mænd er dømt for blandt andet berigelseskriminalitet og vold.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden