Fodgænger dræbt i trafikulykke i Nordjylland
Tirsdag morgen fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om en trafikulykke, der har kostet en kvinde livet.
En kvinde i 40'erne er død, efter at hun tirsdag morgen blev påkørt på Thistedvej i nærheden af Aalborg Lufthavn.
Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi til Nordjyske.
- Hun gik midt ude på vejen, da hun blev påkørt, siger vagtchef Rene Kortegaard til mediet.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 07.55.
Kvindens pårørende er underrettet.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.