Fodgænger er blevet påkørt af bil i Nordsjælland
Politiet undersøger omstændighederne ved en ulykke i Gørløse sydvest for Hillerød.
Opdateret kl. 21:27
To kvindelige fodgængere er blevet ramt af en bil torsdag aften i Gørløse sydvest for Hillerød.
Det oplyser politiet.
Den ene kvinde, der er 76 år, er kommet alvorligt til skade og er under eskorte af motorcykelbetjente blevet kørt til hospitalet.
Påkørslen skete kort efter klokken 19 på Hovedvejen i Gørløse, da personbilen svingede i et kryds.
Bilen havde ifølge de foreløbige oplysninger forholdsvis lav fart, da det skete, oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi.
Stedet blev spærret for trafik, og en bilinspektør blev kaldt ud for at undersøge forløbet nærmere.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.