retsforfølgelse

Formodede pirater på fregat skal løslades

Man anser formodet pirat for skyldig, men vil ikke retsforfølge ham, fortæller advokat.

Seks gidsler taget fra containerskib efter Esbern Snare-aktion
Seks gidsler taget fra containerskib efter Esbern Snare-aktion Lars Magne Hovtun/Ritzau Scanpix

I hvert fald to af de formodede pirater, som er blevet tilbageholdt på fregatten "Esbern Snare" i Guineabugten ud for det vestlige Afrika, skal løslades.

Den enes advokat, Niels Anker Rasmussen, oplyser til Ekstra Bladet, at der er såkaldt tiltalefrafald. Det betyder, at anklagemyndigheden ikke vil retsforfølge ham, forklarer han.

- Man anser ham for skyldig, men man vil ikke retsforfølge ham, siger advokaten til Ekstra Bladet.

Advokat Irene Zehngraff, der repræsenterer en af de andre formodede pirater, oplyser, at også hendes klient skal løslades.

De to formodede pirater blev sammen med to andre formodede pirater tilbageholdt på fregatten i november.

Den ene af dem blev såret, og han blev i december bragt til et hospital i Ghana, da det ikke længere var sundhedsmæssigt forsvarligt at have ham om bord.

Ifølge anklagemyndighedens sigtelse angreb de den 24. november danske soldater, som var om bord på en mindre båd, i Guineabugten. De formodede pirater blev sigtet for drabsforsøg, hvilket de nægter sig skyldige i.

Angrebet fik de danske styrker til at åbne ild. Fire formodede pirater blev dræbt, og det menes, at yderligere en formodet pirat er faldet over bord, mens de fire andre altså blev tilbageholdt.

Det har endnu ikke været muligt at få oplyst, om de to sidste pirater også skal løslades.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden