Formodet badeulykke koster 89-årig mand livet i Nordsjælland
En borger så en livløs mand i Esrum Sø. Politiet mener ikke, at der ligger noget kriminelt bag hans død.
Opdateret kl. 17:31
En mand er fundet livløs ved Esrum Sø i Nordsjælland, og politiet mistænker, at der er tale om en badeulykke.
Det siger vagtchef Kaspar Bengtsson til Ekstra Bladet. Der er ingen tegn på, at der skulle være sket noget kriminelt.
Politiet oplyser til Ritzau, at der er tale om en 89-årig mand, der kommer fra Gribskov Kommune.
Det var en borger, der fik øje på den livløse person i vandet og ringede 112 klokken 10.35. Mandens lig blev herefter bjærget, og en læge på stedet erklærede ham død.
Hans nærmeste pårørende er ifølge Ekstra Bladet blevet underrettet om dødsfaldet.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.