konflikt, krig og fred

Formodet pirat varetægtsfængsles i Danmark

En 39-årig formodet pirat er blevet varetægtsfængslet i foreløbigt 25 dage. Han er sigtet for drabsforsøg.

En formodet pirat er fredag ved et grundlovsforhør i Københavns Byret blevet varetægtsfængslet i foreløbigt 25 dage.

Den 39-årige nigerianer er sigtet for forsøg på manddrab på danske soldater, men nægter sig skyldig.

Ifølge anklagemyndighedens sigtelse angreb formodede pirater den 24. november danske soldater, som var om bord på en mindre båd, i Guineabugten.

Sammen med tre andre formodede pirater blev han tilbageholdt af danskerne efter ildkampen. Han var i første omgang med de tre andre på den danske fregat "Esbern Snare", men blev senere overført til et hospital i Ghana på grund af sine skader.

Den formodede pirat blev i fredagens retsmøde i København bragt ind i en kørestol, og han ønskede at forklare sig. Han fortalte, at danske soldater fra en helikopter affyrede skud mod de formodede piraters båd uden varsel:

- De begyndte bare at skyde på os.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden