Frontalt sammenstød: 27-årig kvinde alvorligt kvæstet

27-årig kvinde er på hospitalet efter et frontalt sammenstød - mandlig bilist har brækket hoften

To biler stødte fredag eftermiddag frontalt sammen på Sterupvej ved Jerslev. En 27-årig kvinde er på hospitalet. <i>Foto: Jan Pedersen</i>

To biler stødte fredag eftermiddag frontalt sammen på Sterupvej ved Jerslev. En 27-årig kvinde er på hospitalet. Foto: Jan Pedersen

JERSLEV:En 27-årig kvinde er alvorligt kvæstet efter et frontalt sammenstød på Sterupvej ved Jerslev fredag eftermiddag. 

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup. 

- Den 27-årige kvinde var fastklemt i sin bil efter uheldet, siger vagtchefen. 

Den 27-årige kvinde, der er fra Brønderslev, kom kørende i sin bil ad Sterupvej og ramte frontalt ind i en modkørende bil i et sving. Den blev ført af en 80-årig mandlig bilist - også fra Brønderslev - som i første omgang blev vurderet til at være kommet lettere til skade.

Men fredag aften oplyser vagtchef Karsten Højrup, at manden er indlagt i Aalborg med blandt andet brud på hoften.

- Han er faktisk også kommet alvorligt til skade, konstaterer vagtchefen.

Den 27-årige kvinde er indlagt på intensivafdelingen på universitetshospitalet.

Uheldet skete kort efter klokken 16.00 fredag eftermiddag. 

 <i>Foto: Jan Pedersen</i>

Foto: Jan Pedersen

Både den 27-årige kvinde og manden var alene i hver sin bil. 

Politiet kender endnu ikke årsagen til uheldet, men har sendt en bilinspektør til stedet for at undersøge omstændighederne nærmere. 

På stedet var flere politifolk, ambulance og en lægehelikopter. Derudover har Nordjyllands Beredskab været på stedet for at assistere med at få de fastklemte ud af bilerne. 

De pårørende er underrettet. 

Lørdag oplyser Nordjyllands Politi at den 27-årige kvinde og den 80-årige mand fortsat er indlagt på sygehus.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden