Midaldrende motorcyklist er død i ulykke nær København
Motorvej ved Albertslund var lørdag spærret efter et uheld med en motorcyklist, der er afgået ved døden.
Opdateret kl. 20:34
En midaldrende mand på motorcykel er afgået ved døden efter en færdselsulykke ved Albertslund lørdag aften.
Det skriver Københavns Vestegns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Mandens pårørende er underrettede, lyder det desuden.
Mandens præcise alder er ikke oplyst.
Lørdag sen eftermiddag blev motorvejen spærret som følge af ulykken. For lidt under en halv time siden skrev Vejdirektoratet på det sociale medie X, at vejen var åbnet igen.
Politiet tilføjer på Politi Update, at det er færdigt med undersøgelserne på stedet.
Ulykken fandt sted på Motorring 4 i retningen mod Ballerup nær København.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.