Fynsk motorvej er genåbnet mod øst efter timers lukning
Lastbilchauffør mistede torsdag morgen herredømmet over køretøj, og motorvej måtte spærres i den ene retning.
Opdateret kl. 09:22
Fynske Motorvej er igen farbar i østlig retning efter flere timers afspærring.
Det oplyser Fyns Politi torsdag kort efter klokken 9.
Motorvejen blev tidligt torsdag lukket i østgående retning mellem afkørsel 49 og 48 på grund af et større solouheld med en lastbil. Det oplyste Fyns Politi klokken 04.32 torsdag morgen.
Politiet meddelte tidligere torsdag, at det kunne give udfordringer i morgentrafikken, der blev ledt uden om motorvejen på den berørte strækning.
Kun en lastbil var involveret i uheldet.
- Det er en lastbil, der har en bulldozer på ladet. Han (chaufføren, red.) kører i østgående retning, mister herredømmet over lastbilen og rammer autoværnet og en gangbro.
- Herefter taber lastbilen bulldozeren. Lige nu ligger både bulldozer og lastbil og spærrer i det østgående spor, sagde Torben Jakobsen, som er vagtchef hos Fyns Politi, tidligere torsdag morgen.
Ingen personer er kommet noget til i forbindelse med uheldet.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.