Krimi

Lastbildæk eksploderet - fynsk motorvej var spærret

Der var mandag aften spærret i retning mod Sjælland mellem afkørslerne 56 Ejby og 55 Aarup på Fynske Motorvej.


Opdateret kl. 21:38

To ud af tre spor er farbare igen på E20 Fynske Motorvej efter at have været helt spærret mandag aften i retning mod Sjælland mellem afkørsel 56 Ejby og afkørsel 55 Aarup.

Det oplyser Vejdirektoratet på det sociale medie X.

Trafikken ledes derfor ikke længere væk fra motorvejen, men der er fortsat kø på strækningen, lyder det.

Afspærringen skyldes et uheld, hvor dækket fra en lastbil eksploderede og ramte en anden bil på motorvejen.

- Det er udelukkende materiel skade, og ingen er kommet til skade, siger Milan Holck, der er vagtchef ved Fyns Politi.

Tidligere lød vurderingen, at sporene kunne åbne klokken 20.45, men genåbningen lod vente på sig.

Vejdirektoratet oplyste klokken 21, at oprydningsarbejdet tog længere tid end forventet.

Mens sporene var spærret i retning mod Sjælland, blev trafikken midlertidigt ledt væk fra motorvejen ved afkørsel 56 Ejby.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden