Politi

Grønlands Politi beder borgere i Nuuk holde sig inden døre

Politiet i Nuuk er i gang med at efterforske en potentielt farlig hændelse i den nordvestlige del af byen.

A mural is pictured in Nuuk
A mural is pictured in Nuuk Hannibal Hanschke/Reuters

Politi er i øjeblikket talstærkt til stede på en adresse i Nuuk i Grønland. Det sker efter meldinger om, at en potentielt farlig hændelse er ved at udspille sig i den nordvestlige del af byen.

Det oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse mandag aften dansk tid.

Her forlyder det, at en person i en lejlighed i området omkring vejen Paarnat kan være til fare for andre på baggrund af trusler, vedkommende har fremsat.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 14.26 lokal tid og har siden været i løbende kontakt med personen.

Der arbejdes mandag aften lokal tid på at få personen ud af lejligheden.

Politiet er også gået i gang med at sikre området omkring Paarnat og opsætte afspærringer.

Befolkningen i området bedes blive inden døre, indtil politiet har meddelt, at situationen er overstået. Samtidig opfordrer politiet folk, der måtte være på vej til stedet, til at ændre deres planer.

- Folk derude må rigtig gerne holde afstand og lade politiet gøre sit arbejde, så vi kan få denne situation overstået så hurtigt som muligt, siger Fabian Uth Nielsen, presse- og kommunikationsmedarbejder ved Grønlands Politi.

Politiet har ikke yderligere kommentarer. Der ventes at blive meldt nyt ud om sagen omkring klokken 02.00 dansk tid.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden