Krimi

Grønlands Politi efterforsker fund af død mand på bosted som drab

Politi betragter 49-årig mands dødsfald som mistænkeligt. Politiet beder om informationer fra borgere.

På et bosted nær byen Maniitsoq blev en 49-årig mand fundet livløs onsdag formiddag. (Arkivfoto).
På et bosted nær byen Maniitsoq blev en 49-årig mand fundet livløs onsdag formiddag. (Arkivfoto). James Brooks/Ritzau Scanpix

En sag om fundet af en livløs mand på et bosted onsdag nær den grønlandske by Maniitsoq i Vestgrønland efterforskes som et drab.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

- I formiddags klokken 09.43 modtog Grønlands Politi en anmeldelse om fundet af en livløs 49-årig mand på en adresse i bostedet Kangaamiut nord for Maniitsoq, skriver politiet.

Politiet betragter dødsfaldet som mistænkeligt og er til stede i Kangaamiut.

Borgere, der kan hjælpe politiet med oplysninger om sagen, bliver bedt om at henvende sig.

Det fremgår ikke, hvordan manden er død, og om der er anholdte eller sigtede i sagen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden