Grundlovsforhør i sag om skyderi begynder klokken 13

Den 22-årige mand, som er mistænkt for skyderiet i Field's, skal for en dommer klokken 13.

Den 22-årige mand, som er mistænkt for at stå bag skyderiet i Field's søndag, blive fremstillet i grundlovsforhør klokken 13, oplyser politiet. <i>Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix</i>

Den 22-årige mand, som er mistænkt for at stå bag skyderiet i Field's søndag, blive fremstillet i grundlovsforhør klokken 13, oplyser politiet. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den 22-årige mand, som mistænkes at stå bag søndagens skyderi i shoppingcenteret Field's, bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Københavns Byret mandag klokken 13.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Politiet oplyser, at anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

Hvis dommeren lukker dørene, vil det ikke være muligt at høre den sigtedes forklaring, men det vil være muligt for offentligheden at få indblik i sigtelsen imod ham.

Københavns Politi har på forhånd oplyst, at manden er sigtet for drab. Hvorvidt han også er sigtet for andet, er uklart.

Tre personer blev dræbt i skyderiet, som skete sent søndag eftermiddag. Fire andre blev alvorligt såret af skud og er indlagt på hospitalet.

Københavns Politi oplyser mandag, at tre personer blev behandlet for mulige strejfskud på stedet søndag. De tre tog efterfølgende hjem ifølge politiet.

Derudover fik 20 personer mindre skader, som de pådrog sig i forbindelse med evakueringen af indkøbscenteret. Men de blev ikke ramt af skud.

Københavns Politi tager forbehold for, at flere kan henvende sig, om at de er kommet til skade.

Politiet hører fortsat gerne fra vidner, som kan have set noget omkring gerningstidspunktet klokken 17.35 søndag.

Politiet vurderer, at den 22-årige har handlet alene, og at der ikke er tale om en terrorhandling.

Mandag morgen oplyste politiet, at den formodede gerningsmand er kendt af psykiatrien. Politiet har ikke ønsket at kommentere på et muligt motiv.

Foreløbigt har shoppingcenteret Field's meddelt, at det er lukket til 11. juli, men på centerets hjemmeside fremgår det, at det følger politiets anvisninger.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.