Krimi

Grundstødt færge på Sydfyn er trukket fri efter knap otte timer

Færgen fra Bøjden til Fynshav kom på afveje kort efter afgang torsdag morgen klokken 7 grundet kraftig vind.

Efter at en færge har siddet fast siden omkring klokken 7 torsdag morgen ved Bøjden på det sydvestlige Fyn, er den nu trukket fri.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Ifølge avisen blev færgen sendt på afveje straks efter afgang af kraftig vind, og den endte med at strande.

Ekstra Bladet har tidligere fået oplyst af Jesper Maack, som er kommunikationschef for Alslinjen, at der var omkring 50 passagerer og 21 biler ombord.

Færgen "MF Frigg Sydfyen" sejler på Alslinjen mellem Bøjden på Fyn og Fynshav, som ligger på øen Als i Sønderborg Kommune.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden