Harmonikasammenstød på tæt trafikeret vej
Der skete kun materiel skade ved uheldet
Opdateret kl. 17:37
AALBORG: Onsdag midt i den tætte eftermiddagstrafik stødte to biler sammen på Universitetsboulevarden i Aalborg.
Det fortæller Poul Fastergaard, vagtchef ved Nordjyllands Politi.
De to biler kørte i kø efter hinanden, da den forreste bil af ukendte årsager bremsede op. Den bagvedkørende bilist nåede ikke at standse sin bil og fortsatte derfor op i den forankørende bil.
I den anledning kommer vagtchefen med en generel opfordring til billisterne, der bevæger sig ud i den tætte trafik.
- Vær ekstra opmærksom, når der er kø-kørsel. Vi ser det også ofte ude på motorvejen i myldretiden. Vi må sige, at mange, som kører i myldretiden, ikke vil kunne nå at bremse, hvis bilen foran bremser hårdt ned. Man kører simpelthen for tæt, siger Poul Fastergaard.
Der skete kun materiel skade i forbindelse med uheldet på Universitetsboulevarden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.