Helikopter og hunde bruges for at finde ung mand

19-årig fra Skagen blev meldt savnet torsdag aften. Politiet kommer med appel til borgerne.

Med en helikopter og hunde forsøger politiet fredag at finde en 19-årig mand fra Skagen. Det oplyser Nordjyllands Politi kort før middag.

Han blev meldt savnet tidligt torsdag aften. Familien er bekymret for den unge mands sindstilstand.

Politikommissær Lars Jensen beder folk om at komme med oplysninger, såfremt de har set den 19-årige eller ved, hvor han befinder sig.

- Desværre har vores eftersøgningsindsats fortsat ikke båret frugt fredag formiddag, siger han i en pressemeddelelse.

- Skagen-området er lige nu vores bedste udgangspunkt for eftersøgningen i forhold til de informationer, vi har. Men vi vil gerne bede folk om at holde øjne og ører åbne bredt i Nordjylland, siger politikommissæren.

Den 19-årige har halvlangt hår og er almindelig til spinkel af bygning. Han er iført sorte sko af mærket Adidas, en sort skijakke af mærket North Face og mørke bukser.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Statsadvokaten har talt: Jens-Peter Skov slipper for tiltale i sag om sex med mindreårig
Luk