Han var erhvervs- og vækstminister i en periode på knap to år, og i fem år var han finanspolitisk ordfører for partiet. Men de seneste år har været en lang deroute for den tidligere toppolitiker, og torsdag indtræffer det foreløbige lavpunkt.

Klokken 9.30 tager Københavns Byret nemlig hul på en "chokerende" straffesag mod eksministeren. Ordvalget kan tilskrives hans tidligere chef, statsminister Mette Frederiksen, da hun i marts for første gang udtalte sig om sagen, der på det tidspunkt lige var blevet offentligt kendt.

- Det er en alvorlig tiltale for nogle af de aller-, allerværste forbrydelser, man kan begå mod andre mennesker, lød det dengang fra statsministeren.

Politiet fandt ifølge sagens anklageskrift 6242 billeder og 2231 filmsekvenser, hvor børn seksualiseres i forskellig grad, da Sass Larsens lejlighed på Amager i juli 2023 blev ransaget.

Blandt materialet var 252 billeder og 197 filmsekvenser af den groveste slags, såkaldt kategori 3-materiale. Ifølge lovgivningen dækker den betegnelser over materiale, hvor barnet eksempelvis fremstilles som udsat for vold, trusler, tvang eller lignende.

Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig og har både i interview og gennem sin forsvarsadvokat, Berit Ernst, uddybet sin side af sagen.

I BT-podcasten "Q & CO" fortalte Henrik Sass i juni, at han var kommet i besiddelse af materialet som led i jagten på gerningsmændene bag et påstået overgreb mod Sass selv begået i 1969.

I 2018 fik han - fortalte han tilsendt et link til en optagelse af et overgreb begået mod ham selv, da han var en lille dreng. Og nogle år siden et nyt link til et overgreb mod en pige, hvor den lille Sass også var på videoen.

De mange billeder og filmklip har den tidligere topsocialdemokrat downloadet i håbet om at finde frem til de voksne, som stod bag overgrebene, lyder hans forklaring.

Det motiv betyder, ifølge forsvarsadvokat Berit Ernst, at han bør frifindes. Juridisk set er der nemlig tale om såkaldt "materiel atypicitet".

- På baggrund af den forklaring, han er kommet med, bliver det helt sikkert et centralt tema med materiel atypicitet. Vi har at gøre med noget, som det ikke var tiltænkt, at loven skulle ramme, fortæller Berit Ernst forud for torsdagens retssag.

Hvorvidt materialet er ulovligt og omfattet af anklagemyndighedens kategorisering eller ej, vil Berit Ernst ikke bruge tid på i retten, fortæller hun.

Det er imidlertid ikke første gang, at begrebet materiel atypicitet bliver forsøgt anvendt som redningskrans i en sag om børnepornografi.

I 2019 afviste Højesteret pure, at loven ramte ved siden af lovgivernes tiltænkte skive, i en sag, hvor nogle unge havde delt filmsekvenser med unge under 18 i en seksuel sammenhæng.

Påstanden var, at formålet med loven var at beskytte børn mod udbredelse blandt pædofile - ikke at forhindre deling blandt jævnaldrende unge.

- Men dengang lagde Højesteret vægt på, at der var tale om en særskilt videredeling, som i sig selv er kriminaliseret, lyder det fra Berit Ernst.

Henrik Sass Larsen er desuden tiltalt for besiddelse af en "barnedukke konstrueret med et seksuelt formål for øje", sådan lyder det i anklageskriftet. Også her nægter han sig skyldig.

Specialanklager Maria Cingari fra Københavns Politi oplyser, at hun har indkaldt tre politifolk som vidner i sagen. Dommen ventes torsdag, men der er afsat en reservedag 1. september.

/ritzau/