Højesteret: Folketinget kendte til usikkerhed om behandling af fanger

Tidligere forsvarsminister har fortalt, at regeringen og Folketinget vidste besked om hård kultur i Irak.

Under retssagen i Højesteret om irakiske fanger har Søren Gade (V), tidligere forsvarsminister, været afhørt om de danske soldater i Irak. Det var en svær mission til et samfund med en anden holdning til fysisk vold. "Hvis man ikke anerkender, at det ikke er socialdemokratiske mønstersamfund, vi sender soldater ud til, kan vi ikke sende soldater ud," citeres han i dommen for at have sagt. (Arkivfoto). Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Højesterets frifindelse af Forsvarsministeriet i sagen om irakiske fanger i "Operation Green Desert" for 18 år siden bygger blandt andet på en vurdering af, hvorfor danske soldater overhovedet befandt sig i Irak.

I 2004 var landet præget af uro og ringe sikkerhed. Ganske vist var Irak om sommeren på ny blevet en suveræn stat. Men landets regering havde bedt den multinationale styrke om at blive i forbindelse med genopbygningen.

Under retssagen har Søren Gade (V), som dengang var forsvarsminister, forklaret, at regeringen og Folketinget var fuldt ud klar over, at der kunne være en hård og kontant kultur i irakisk politi og militær.

Og de folkevalgte var dermed helt med på situationen, fastslår Højesteret:

"De danske styrker må således anses for udsendt med viden i regeringen og Folketinget om, at det efter omstændighederne kunne være usikkert, hvordan f.eks. formodede oprørere, som irakiske styrker fik i deres varetægt, ville blive behandlet," skriver dommerne.

Ved operationen i november 2004 tilbageholdt irakiske styrker formodede oprørere i en landsby nær Basra. 350 danske soldater dannede ring om aktionen, ligesom de var mentorer og monitorerede, hvad der foregik.

Men de danske soldater kendte ikke til det fængsel, hvor nogle af fangerne blev anbragt. Og de havde ingen "konkret og aktuel grund til at tro", at fangerne ville blive udsat for overgreb, vurderer Højesteret.

Derfor frifindes ministeriet for at være ansvarlig for, hvad der overgik 18 af irakerne - de blev udsat for inhuman behandling i form af slag og spark.

De syv dommere giver dog langtfra carte blanche til danske soldater.

At de ikke selv tager mennesker til fange og overdrager dem til et andet lands myndigheder, kan ikke fritage danske myndigheder for ethvert ansvar for de udenlandske myndigheders behandling af de tilfangetagne.

Hvis der er en konkret viden eller formodning om inhuman behandling, kan det være en overtrædelse af dansk lov, hedder det.

Østre Landsret vurderede i 2018 sagen om "Operation Green Desert" anderledes. Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og bataljonen burde have vidst, at der var en reel risiko for, at fangerne ville få en inhuman behandling i irakisk varetægt, lød det.

/ritzau/