Højesteret skal afgøre om par må se tvangsbortadopteret søn

Menneskerettigheder skal diskuteres, når Højesteret skal afgøre, om forældrepar må se tvangsbortadopteret søn.

Det bliver en sag for Højesteret, om et biologisk forældrepar må se den søn, som de fik tvangsbortadopteret nogle måneder gammel. Hvad er barnets bedste? Er menneskerettigheder overtrådt? Og kan man give en form for samvær, uden at barnet ved det? Det er nogle af de spørgsmål, Højesteret kommer til at sidde med. (Arkivfoto). <i>Signe Goldmann/Ritzau Scanpix</i>

Det bliver en sag for Højesteret, om et biologisk forældrepar må se den søn, som de fik tvangsbortadopteret nogle måneder gammel. Hvad er barnets bedste? Er menneskerettigheder overtrådt? Og kan man give en form for samvær, uden at barnet ved det? Det er nogle af de spørgsmål, Højesteret kommer til at sidde med. (Arkivfoto). Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Dommere i Højesteret skal afgøre, om et biologisk forældrepar må se deres tvangsbortadopterede dreng.

Stephanie Christiansen og Theis Dinsen har nemlig fået særlig tilladelse til at få deres sag for Højesteret.

Parrets søn blev anbragt et par uger efter fødslen og nogle måneder senere bortadopteret mod deres vilje.

Bortadoptionen står ved magt. Forældrene ville ikke kunne varetage drengens omsorg eller udvikle deres forældreevner tilstrækkeligt, lød vurderingen.

Men parret vil gerne se drengen igen, og det er spørgsmålet om samvær, som Højesteret skal afgøre.

Loven fastslår, at der kan fastsættes samvær med de biologiske forældre, når det er bedst for barnet.

Men parrets advokat, Anders Brøndtved, mener, at retten til respekt for familieliv kan være brudt.

- Det er et spørgsmål om, hvorvidt den danske lovgivning overholder Menneskerettighedskonventionens artikel 8, siger han.

Familieretten i Nykøbing Falster afviste samvær sidste år og lagde blandt andet vægt på, at drengen havde haft to skift tidligt i livet - fra biologiske forældre til plejefamilie og til adoptivfamilie.

Det ville være en voldsom følelsesmæssig belastning og kunne forstyrre hans udvikling, lød det. Desuden var der ikke skabt en så betydningsfuld og positiv relation med de biologiske forældre, at samvær ville være det bedste for ham.

Siden stadfæstede landsretten og udtalte, at menneskerettighederne ikke var brudt.

Adoptivforældrenes advokat, Peter Ølholm, mener, at det er bedst for drengen, at der ikke skabes kontakt.

- Der har konkret været en belysning af barnets situation, der kunne pege på, at barnet har godt af meget trygge, stabile og forudsigelige rammer, siger han.

Han afviser, at der er brud på menneskerettighederne.

For de biologiske forældre vil selv lidt samvær betyde meget. De ønsker som det mindste at få billeder.

- Det vil jo betyde alt for os begge to. Det med at vi kan få lov til at se ham og se, at han har det godt, siger Stephanie Christiansen.

Det er endnu uvist, hvornår Højesteret afgør sagen.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.