Højesteret skal vurdere brug af agenter i våbensag

En stor sag om international våbenhandel skal nu for Højesteret, der blandt andet skal afgøre om brugen af amerikanske agenter var lovlig.

I sagen blev i alt 45 pistoler leveret af forklædte politifolk på henholdsvis rastepladsen Ejer Bavnehøj og i Vamdrup.

Vestre Landsret idømte i december bagmanden syv års fængsel. To andre mænd blev idømt fire års fængsel, mens en kvinde blev idømt tre års fængsel.

Nu har i hvert fald den ene af mændene fået tilladelse til at anke sagen til Højesteret.

- Min påstand er, at min klient skal frifindes, fordi brugen af agenter i sagen var ulovlig, siger Jan Schneider, som er forsvarer for den ene af mændene, der fik fire års fængsel.

Hovedmanden i sagen var en svensk statsborger, der drev et mindre sikkerhedsfirma i Göteborg.

På den mørke del af internettet, som kaldes "the dark web", indgik han under det falske navn Jim Brandt aftaler om køb af våben.

Ud over de to leverancer i Jylland havde han bestilt yderligere 38 pistoler.

Sælgerne var i virkeligheden betjente fra den amerikanske politimyndighed Homeland Security Investigations. De havde åbnet et butiksvindue på nettets mørke sider.

I Danmark blev PET og Særlig Efterforskning Vest inddraget i efterforskningen. Den førte til, at de to overdragelser blev gennemført. Det blev en såkaldt agentoperation. Forinden havde dommere godkendt politiets optræden.

På rastepladsen ved Skanderborg havde PET en drone i luften for at overvåge begivenhederne, da et serbisk ægtepar i en bil med deres lille barn på bagsædet dukkede op. Det skete på et aftalt tidspunkt.

Den serbiske mand - Jan Schneiders klient - var blevet sendt afsted af svenskeren. Han havde 25.500 euro med sig i skjortelommen, da han nærmede sig en varevogn og fik forevist to pistoler af forklædte politifolk. Straks derefter blev han anholdt.

Byretten fastslog, at den amerikanske agentaktion med butiksvinduer ikke er lovlig efter dansk ret.

Men køberen, den 34-årige svensker, var i forvejen vant til at handle på the dark web. Han var ivrig efter at få fat i de mange våben og blev ikke presset eller lokket til at begå noget, han ellers ikke ville have gjort, mente byretten.

Det er nu blandt andet det, som Højesteret skal tage stilling til.

Men anklagemyndigheden har også fået tilladelse til at anke dommen til Højesteret. Her er formålet dog et andet.

Straffen var nemlig langt fra det niveau, som anklagemyndigheden gik efter. Påstanden lød blandt andet på fængsel i 12 år til hovedmanden, som altså slap med syv år i landsretten.

Anklagemyndigheden vil derfor have Højesteret til at skærpe straffene til de fire dømte.

/ritzau/