Indbrud

Indbrud i flere både: Dyrt udstyr er forsvundet

Indtil videre har politiet modtaget tre henvendelser om indbrud i både

Tre både i Thisted Havn har haft ubudne gæster - på to af dem er dyrt udstyr forsvundet.
Tre både i Thisted Havn har haft ubudne gæster - på to af dem er dyrt udstyr forsvundet. Michael Koch

Lokalpolitiet i Thisted har modtaget tre enslydende anmeldelser om indbrud i både.

Indbruddene er sket, mens bådene har ligget i Thisted Havn, og gerningstidsrummet strækker sig fra 17. september til 19. september.

På den første båd er der stjålet en Garmin GPS til en værdi af 4000 kr., mens der på båd nummer to er stjålet både Garmin GPS og ekkolod, til en samlet værdi på 19.000 kr.

Fra den tredje båd er der ikke for nuværende overblik over, om noget er stjålet, men ejeren kan konstatere, at uvedkommende har været ombord.

- Det kan jo godt være, at folk i denne tid ikke så tit besøger deres båd, så der kan godt komme flere anmeldelser til, efterhånden som folk får kigget efter, siger René Carlsen fra Lokalpolitiet i Thisted.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden