Indbrud

Indbrudstyve gik efter garager og udhuse: Stjal dyr lampe og værktøj

Ved to indbrud er tyvene gået målrettet efter garager og udhuse - der er endnu ikke overblik over, hvor meget, der er stjålet

To garager - én i Thy og én på Mors - har i løbet af den seneste uge været udsat for indbrud.
To garager - én i Thy og én på Mors - har i løbet af den seneste uge været udsat for indbrud. Foto: Bo Lehm

Opdateret kl. 11:15

THY/MORS: I løbet af den seneste uge har to ejendomme i Thy og på Mors haft besøg af ubudne gæster.

Først gik det ud over en adresse på Plejdrupvej i Øster Jølby, hvor ukendte gerningsmænd mellem søndag 21. august kl. 15 og fredag 26. august kl. 18:15 har skaffet sig adgang til en garage.

Herfra er der stjålet en mængde el-værktøj samt nogle drikkevarer. Der er ikke overblik over den samlede værdi af de stjålne effekter, oplyser lokalpolitiet i Thisted.

Natten til søndag var den gal i Hanstholm på Hjulmagervej, hvor indbrudstyve har været på spil mellem kl. 23:30 lørdag aften og kl. 10 søndag formiddag.

Tyven har gennemrodet garagen, og derfor var der mandag formiddag endnu ikke overblik over det stjålne, men det kan konstateres, at tyven er sluppet af sted med et el-løbehjul, en oplader til en el-bil samt en udendørs lampe af mærket PH.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden