Indbrudstyve stjal småpenge fra McDonald's
Tyvene skaffede sig adgang til McDonalds i Frederikshavn ved at knuse en rude
McDonalds i Frederikshavn var natten til fredag udsat for indbrud.
Ukendte gerningsmænd skaffede sig adgang til restauranten ved at smide en palle gennem et vindue til Drivein, oplyser politikommissær Peter Skovbak.
Det var dog meget begrænset, hvad tyvene slap af sted med.
Udbyttet var nemlig en indsamlingsbeholder med småpenge, fortæller politikommissæren.