Ingen regionaltog mellem Odense og Fredericia torsdag
En nedrevet køreledning betyder, at der indsættes togbusser mellem Odense og Fredericia torsdag.
Regionaltogene mellem Odense og Fredericia er aflyst i begge retninger hele torsdag, fordi et tog onsdag rev en køreledning ned ved Ejby på Vestfyn.
Det oplyser DSB på sin hjemmeside.
Her bemærkes det også, at der torsdag generelt kører færre tog over Fyn. Intercitytog mellem København og Esbjerg vil kun køre i myldretiden.
Som erstatning for de aflyste regionaltog mellem Odense og Fredericia er der indsat togbusser på strækningen. De vil køre hver time.
DSB anbefaler, at rejsende tjekker rejseplanen.dk før afrejse.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.