Institut: Ghetto-dom kan forringe beskyttelse mod diskrimination

Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande risikerer en ringere grad af beskyttelse mod indirekte diskrimination efter en dom i Østre Landsret.

Det siger ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder Nikolaj Nielsen.

Mandag har Østre Landsret besluttet, at en række lejere i boligområdet Nøjsomhed i Helsingør ikke er blevet opsagt på ulovligt grundlag.

Baggrunden for opsigelsen var, at den lokale boligorganisation forsøgte at få fjernet områdets statslige stempel som ghetto igennem en helhedsplan, som blandt andet skulle ændre beboersammensætningen.

Østre Landsret finder dels, at der ikke var tale om direkte diskrimination af lejerne.

Og beboergruppen blev ifølge landsretten heller ikke udsat for indirekte diskrimination – det forhold, at en tilsyneladende neutral lov i virkeligheden rammer bestemte etniske grupper.

- Landsretten lægger op til, at forskelsbehandling, som rammer indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, ikke er omfattet af beskyttelsen, så længe der ikke er ført bevis for, at der er bestemte etniske grupper, som bliver hårdere ramt, siger Nikolaj Nielsen.

- Og det bevis kan være meget svært at føre i denne type sag. Dermed risikerer man at udhule beskyttelsen mod etnisk diskrimination, fortsætter han.

Landsretten har afgjort syv sager om opsagte beboere, men oprindeligt fik knap 100 familier i Nøjsomhed-bebyggelsen besked på at flytte.

Flere protesterede, og en række beboere valgte altså at gå rettens vej

Men den sag har de altså nu tabt. Hvis lejerne vil gå videre med sagen om Nøjsomhed, kan de søge om tilladelse til at få sagen for Højesteret.

Den retning, som landsretten har valgt at gå, kan få betydning for eksempelvis beskæftigelsesområdet, påpeger Nikolaj Nielsen.

- Dommen er konkret begrundet. Men i det omfang man kan sige, at den tegner en retning for beskyttelsen mod diskrimination af etniske minoriteter, er vi ikke enige i, hvordan landsretten fortolker ligebehandlingsloven, siger Nikolaj Nielsen.

- Og vi mener, at dommen kan risikere at medføre en ringere beskyttelse mod etnisk diskrimination, siger han.

Instituttet har løbende været meget kritisk over for en række lovindsatser mod parallelsamfund.

Sagen fra Helsingør var den første af sin art, der ramte retssystemet. Men lejere i andre udsatte områder - blandt andet Mjølnerparken i København og Vollsmose i Odense - har protesteret mod opsigelser.

/ritzau/