Kæresten slog op og fandt en ny: 47-årig reagerede med hærværk og trusler i to måneder

47-årig mand reagerede meget voldsomt er dømt for både stalking, hærværk, trusler og brandstiftelse

 <i>Arkivfoto: Hans Ravn</i>

Arkivfoto: Hans Ravn

VENDSYSSEL:En 47-årig mand reagerede meget voldsomt, da hans kæreste afsluttede deres forhold og fandt en ny kæreste.

Igennem to måneder fra februar til april udsatte han eks-kæresten og hendes nye kæreste for så voldsom stalking og chikane, at det onsdag kostede ham et års ubetinget fængsel.

Den 47-årige blev dømt for både brandstiftelse, dødstrusler, stalking, hærværk og husfredskrænkelse, oplyser anklager Katja Gram.

Omfattende hærværk på biler

Det hele startede 25. februar, dagen efter at ekskæresten havde afsluttet forholdet. Sent om aftenen gik den 47-årige ind i kvindens lejlighed i en mindre by i Brønderslev Kommune, hvor hun lå hun sov med sin nye kæreste. Det skete igen nogle uger senere i marts.

Herefter forsøgte den 47-årige adskillige gange at kontakte sin ekskæreste på sociale medier og via brev.

I april tog chikanen til i styrke og blev til hærværk og trusler. I løbet af måneden udøvede den 47-årige hærværk flere gange på parrets biler. Ruder i bilerne blev knust, der blev ridset hadefulde eller truende beskeder i lakken, eller skrevet på et papir, som blev sat i vinduesviskeren.

I nogle tilfælde hældte den 47-årige ætsende væske ud over bilerne og malede på dem med spraymaling. 

Og hærværket gentog sig på de lånebiler, som parret fik, når deres egne biler var på værksted.

Det hele kulminerede 26. april, hvor den 47-årige satte til en varebil, der tilhørte ekskærestens nye mand. 

Det førte til, at den 47-årige blev anholdt og senere varetægtsfængslet.

Nægtede alt

I Retten i Hjørring nægtede den 47-årige stort set alt, oplyser anklager Katja Gram.

Han erkendte, at han gentagne gange havde forsøgt at kontakte sin ekskæreste, og at han i februar havde været inde i hendes lejlighed. Men ifølge ham var det helt fredeligt, og det var fordi, han ville afsluttet forholdet ordentligt.

Alt andet afviste han pure at have noget med det at gøre, fortæller anklageren.

Det mente Retten i Hjørring dog - selvom der ikke var nogle entydige beviser.

Pilen pegede i én retning

Der var nemlig hverken dna, fingeraftryk eller teleoplysninger, der pegede på den 47-årige. Men derimod en lange række indicier, der alle pegede i samme retning.

Det vigtigste var indicie var, at chikanen og stalkingen begyndte, da ekskæresten afsluttede forholdet, og det stoppede, da den 47-årige blev varetægtsfængslet.

Det var altså summen af indicier, der pegede i hans retning, der gjorde, at han blev dømt, fortæller anklageren.

Den 47-årige udbad sig betænkningstid med henblik på en eventuel anke af dommen. Han er fortsat varetægtsfængslet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.