Indbrud

Klynger af indbrud i Vendsyssel - flere har en sammenhæng

Frederikshavn, Dronninglund og Sæby var plaget af indbrud i weekenden

Foto Henrik Bo

Opdateret kl. 12:44

Østvendsyssel var plaget af flere indbrud i weekenden, og flere af dem hænger formentlig sammen.

Der er tale om tre klynger af indbrud, der hver især har en sammenhæng. I Dronninglund blev der begået to indbrud, i Frederikshavn gik det ud over tre villaer, mens der skete et indbrud i Sæby, oplyser politikommissær Peter Skovbak.

I Frederikshavn var tre huse på Sæbyvej udsat for indbrud natten til fredag. Ved et af indbruddene har beboeren muligvis hørt indbrudstyven, fortæller politikommissæren.

Det var omkring klokken 01.30. Det viste sig, at tyven var kommet ind af et vindue og havde stjålet et mindre kontantbeløb, porcelænsfigurer og smykker.

De to andre steder på Sæbyvej var tyven også komme ind gennem et vindue. Det ene sted var der stjålet vin og højtalere, mens der ikke umiddelbart er stjålet noget det andet sted.

Dyrt ur stjålet 

I Dronninglund brød ukendte gerningsmænd ind i to villaer ved siden af hinanden på Valmuevej mellem lørdag klokken 10.30 og 14.

Begge steder var skuffer og skabe rodet igennem, og der er endnu ikke overblik over, hvad der eventuelt er blevet stjålet, fortæller Peter Skovbak.

Og fredag brød indbrudstyve ind i en villa på Sofie Brahesvej i Sæby. Her blev der stjålet smykker og et Rolex ur.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden