Kriminalteknikere er rykket ud til to adresser i Syd- og Sønderjylland
Syd- og Sønderjylland Politi vil ikke oplyse, om der er sammenhæng mellem aktioner i Rødding og Vejen.
Opdateret kl. 15:42
En politiaktion er onsdag i gang i Vejen. Kriminalteknikere og politifolk arbejder i området ved Askevej, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi onsdag.
Kort efter middagstid ønsker politikredsen ikke at oplyse om årsagen til udrykningen, der også omfatter "synligt" politi, fremgår det af et opslag på det sociale medie X.
Politiets tavshed begrundes med hensynet til efterforskningen.
Aktionen ventes at stå på i "nogle timer", lyder det.
Nogle timer efter at politikredsen meddelte, at den er til stede i Vejen, oplyses det, at politiet også er til stede på en adresse i Rødding.
Tilstedeværelsen er på baggrund af en "verserende efterforskningssag", lyder det.
Også kriminalteknikere er til stede i Rødding.
Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker ikke at oplyse, om der er en sammenhæng mellem de to aktioner.
Kort før klokken 15 er meldingen, at politiet forventer at være på adressen i Rødding i nogle timer.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.