Krimi

Kvinde anholdt for at pege pistol mod patrulje

En 25-årig kvinde blev sent tirsdag anholdt for at vifte en pistol mod en patrulje i Svebølle på Sjælland.

En 25-årig kvinde fik skrabet nogle sigtelser til sig sent om aftenen tirsdag, da hun blev stoppet af politiet i byen Svebølle på Sjælland. (Arkivfoto).
En 25-årig kvinde fik skrabet nogle sigtelser til sig sent om aftenen tirsdag, da hun blev stoppet af politiet i byen Svebølle på Sjælland. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En 25-årig kvinde blev sent tirsdag aften anholdt for at have truet politiet med en pistol, da en patrulje forsøgte at standse hende i byen Svebølle nær Kalundborg.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge politiet nægtede kvinden at standse, da patruljen kom op på siden af hendes bil.

I stedet viftede hun en pistol ud af vinduet og pegede den i retning mod betjentene.

Det lykkedes kort efter en anden patrulje at få stoppet kvindens bil.

Hun nægtede i første omgang at forlade bilen, inden det lykkedes politiet at få hende til at falde til ro, hvorefter hun blev anholdt uden større palaver.

Politiet fandt i bilen den pistol, hun havde rettet mod betjentene, som blev konfiskeret.

Foruden trusler mod politiet blev den 25-årige også sigtet for at have kørt uden førerret og under påvirkning af cannabis.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden