Ildebrand

Kvinde blev forbrændt ved madlavning

Indsatslederen fra Nordjyllands Beredskab opfordrer til, at man anskaffer sig en frituregryde, hvis man vil lave pommes frites

Genrefoto

Opdateret 27. juni 2022 kl. 12:30

Opdateret med nye oplysninger fra Nordjyllands Beredskab:

VADUM: Det kunne have endt endnu mere galt, da en kvinde lørdag aften skulle lave pommes frites i hjemmet på Ellehammersvej i Vadum.

For de blev lavet i en gryde med olie, der gik ild i.

- Hun blev forbrændt på den ene hånd og sit ene ben, fortæller indsatsleder Bent Pedersen fra Nordjyllands Beredskab.

- Det kunne have gået meget værre, konstaterer han endvidere.

Beredskabet blev tilkaldt, og de tog sig af kontakten til skadesservice, som har gang i en grundig rengøring.

- På nær til et rum var dørene åbne til de andre rum i hjemmet. Derfor er der spredt sodpartikler til det meste, siger indsatslederen, som har en opfordring:

- Olie i en gryde giver dårlig kontrol. Anskaf en frituregryde med varmlufts-funktion. Den laver fantastiske pommes frites.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden