Krimi

Ældre kvinde i kritisk tilstand efter højresvingsulykke

En kvindelig fodgænger i 80'erne blev tirsdag påkørt i en højresvingsulykke i København.

Københavns Politi er tirsdag rykket ud til en alvorlig ulykke på Østerbro i København. (Arkivfoto).
Københavns Politi er tirsdag rykket ud til en alvorlig ulykke på Østerbro i København. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 17:03

En 88-årig kvinde er tirsdag eftermiddag i kritisk tilstand, efter at hun er blevet påkørt i et kryds på Østerbro.

Københavns Politi har tidligere på dagen betegnet ulykken som alvorlig.

Kvindens pårørende er underrettet, oplyser vagtchef i København Politi Michael Andersen.

Der er tale om en højresvingsulykke, der er sket i krydset mellem Østerbrogade og Jagtvej/Strandboulevarden.

- Der er et lyskryds, hvor en part svinger til højre og påkører kvinden, siger vagtchef Michael Andersen.

Kvinden var på gåben, tilføjer han.

På grund af ulykken var Østerbrogade midlertidigt spærret omkring Poul Henningsens Plads.

Politiet er færdigt med undersøgelserne, og redningsmandskabet har forladt stedet, fortæller vagtchefen tirsdag omkring klokken 16.

Østerbrogade er farbar igen i begge retninger.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden