Krimi

47-årig kvinde er dræbt af skud i København

En kvinde er død efter at være blevet skudt på Frederikssundsvej i København. En mand er blevet anholdt.

En kvinde er blevet skudt på Frederikssundsvej i Brønshøj i København mandag den 16. juni 2025. En mand er blevet anholdt
En kvinde er blevet skudt på Frederikssundsvej i Brønshøj i København mandag den 16. juni 2025. En mand er blevet anholdt Steven Knap/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 14:31

En kvinde er mandag eftermiddag blevet skudt på Frederikssundsvej i Brønshøj i København.

Det oplyser Københavns Politi, der fik anmeldelsen klokken 13.12.

Den 47-årige kvinde er erklæret død på stedet, oplyser vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi.

- Vi har anholdt en person, som er en mulig mistænkt, siger vagtchefen.

Den anholdte er en mand, men politiet ønsker umiddelbart ikke at oplyse nærmere om ham. Det er derfor uvist, hvor gammel han er, eller om han og kvinden havde en relation.

Kvinden er blevet skudt på gaden ud for nummer 122, hvilket er i nærheden af Brønshøjparken. Politiet er mandag eftermiddag på gerningsstedet.

- Vi kommer til at være der lang tid endnu, siger Anders Frederiksen.

Frederikssundsvej er helt spærret i nærheden af gerningsstedet. Afspærringen gælder fra Skansebjerg til Bellahøjvej.

Kvindens pårørende er underrettet.

Vagtchefen fortæller, at det endnu er for tidligt at sige, om de leder efter flere gerningsmænd i sagen.

Det også uvist, hvad motivet er for drabet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden