Politi

79-årig kvinde er fundet druknet i Aarhus

Redningsmandskab blev tirsdag kort efter klokken 18.00 kaldt ud til badeanstalten Den Permanente i Aarhus.


Opdateret 17. august 2022 kl. 05:29

En 79-årig kvinde blev tidligt tirsdag aften fundet druknet ved en badeanstalt i Aarhus.

Det oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi.

Alarmen fra Den Permanente indløb lidt efter klokken 18.00. Kvinden var i bevidstløs tilstand blevet hevet op af vandet.

Det lykkedes ikke for redningsmandskabet at genoplive kvinden, oplyser Østjyllands Politi.

Kvinden var 79 år og fra Aarhus-området.

Hendes pårørende er underrettet.

De nærmere omstændigheder omkring ulykken er ikke umiddelbart klarlagt.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden