Politi

Kvinde er hårdt kvæstet efter ulykke i Odense

Personbil kørte frontalt ind i modkørende varevogn tidligt mandag morgen. De pårørende er blevet orienteret.

En kvinde har fået alvorlige kvæstelser efter en trafikulykke tidligt mandag morgen i Odense. Hendes pårørende er blevet underrettet, oplyser politiet.

Ulykken skete, da den 51-årige kvinde i en personbil kom over i den forkerte vejbane på Østre Ringvej og her stødte frontalt sammen med en modkørende varebil.

Politiet fik melding om ulykken klokken 04.50, oplyser vagtchefen ved Fyns Politi, og en strækning af vejen var spærret i næsten tre timer.

En bilinspektør blev kaldt ud for at undersøge ulykkens forløb. Desuden har politiet talt med et vidne.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden