Kvinde er kommet alvorligt til skade i frontalsammenstød
To biler kolliderede i en alvorlig ulykke mellem Støvring og Skørping i Nordjylland tirsdag eftermiddag.
Opdateret kl. 18:18
En kvinde er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke, hvor to biler kolliderede mellem Støvring og Skørping i Nordjylland tirsdag eftermiddag.
De pårørende er underrettet.
Bilisten i den modkørende bil er ikke kommet alvorligt til skade.
Det oplyser Nordjyllands Politi til Ritzau.
Myndighederne kan endnu ikke sige noget nærmere om omstændighederne ved ulykken.
Men der er blevet tilkaldt en bilinspektør til ulykkesstedet.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker.
Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, samt om der er foretaget opbremsninger eller lignende.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.