Politi

Brand i lejlighed koster 80-årig kvinde livet

Kvinde døde på Rigshospitalet, efter at der lørdag morgen udbrød brand i hendes lejlighed i Vanløse.


Opdateret kl. 14:13

En 80-årig kvinde er lørdag afgået ved døden på Rigshospitalet efter en brand i hendes lejlighed.

Det oplyser Københavns Politi.

Politiet fik anmeldelsen om branden på Himmerlandsvej i Vanløse klokken 07.21.

Beboerne i opgangen blev kortvarigt evakueret, men branden begrænsede sig til kvindens lejlighed.

Kvinden var svært tilskadekommen og blev bragt til Rigshospitalets traumecenter. Men hendes liv stod ikke til at redde, og klokken 09.15 blev hun erklæret død.

Politiet kan lørdag eftermiddag ikke sige noget om årsagen til branden.

Kvindens pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden