Krimi

Kvinde i 50'erne dræbt af skud i Odense

Politiet mistænker en person, som er stukket af, for at have dræbt en kvinde med skud.

Fyns Politi er mandag i gang med en større politiefterforskning. Mistænkt er kørt fra drabsoffer i Odense. (Arkivfoto).
Fyns Politi er mandag i gang med en større politiefterforskning. Mistænkt er kørt fra drabsoffer i Odense. (Arkivfoto). Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 16:03

En kvinde i 50'erne er mandag blevet dræbt af skud på Abels Allé i Odense.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har gang i en større efterforskning, hvor man fokuserer på den mistænkte, som er kørt fra stedet, lyder det.

Den mistænkte har relation til den dræbte. Politiet skriver ikke nærmere om, hvem den mistænkte er.

Det vurderes, at der ikke er nogen fare for offentligheden.

Fyns Politi fik i første omgang en anmeldelse om skud klokken 12.47.

Da en patrulje ankom til stedet, kunne betjentene konstatere, at en kvinde var blevet dræbt af skud.

Drabet er fundet sted i Sanderum, der ligger i det sydvestlige Odense.

Både TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende melder om afspærringer omkring en villavej i området. Ifølge TV 2 Fyn har politiet også en drone i luften.

Til Fyens Stiftstidende oplyser politiet, at kvindens pårørende er underrettet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden