Krimi

Kvinde idømt dagbøder for at have forvoldt cyklists død med bildør

Retten i Holbæk har fredag afsagt dom i en sag, hvor en kvinde var tiltalt for uagtsomt manddrab i Kalundborg.

Retten i Holbæk har fredag taget stilling til en sag, hvor en kvinde var tiltalt for overtrædelse af færdselsloven og uagtsomt manddrab. (Arkivfoto).
Retten i Holbæk har fredag taget stilling til en sag, hvor en kvinde var tiltalt for overtrædelse af færdselsloven og uagtsomt manddrab. (Arkivfoto). Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 13:16

En 54-årig kvinde er fredag fundet skyldig i at have forvoldt en mandlig cyklists død ved at have åbnet en bildør ud mod en cykelsti, hvor cyklisten kom kørende og kom så alvorligt til skade, at han mistede livet.

Det skriver TV 2.

Dommen er blevet afsagt ved Retten i Holbæk, og kvinden er blevet idømt 20 dagbøder af 300 kroner.

Det var om eftermiddagen 11. juni 2023 i Kalundborg, at kvinden åbnede bildøren i passagersiden af bilen ud til en cykelsti, hvor en 88-årig mand kom kørende på en elcykel.

Kvinden var i retten tiltalt for uagtsomt manddrab, og det blev hun dømt for.

Hun var også tiltalt for overtrædelse af færdselsloven ved ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed, da hun åbnede bildøren.

Politiet skrev om ulykken i sin døgnrapport dengang.

I rapporten stod, at kvinden var ved at lukke bildøren, da den 88-årige påkørte den.

I retten forklarede hun ifølge TV 2, at der var blevet spildt sodavand i bilen, og at døren derfor ikke kunne lukke.

Ifølge hendes forklaring ramte cyklisten bildøren med sin venstre pedal.

Den tiltalte kvinde nægtede sig skyldig. I retten forklarede hun ifølge TV 2, at hun ikke så elcyklisten i sidespejlet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden