Krimi

Kvinde til hest kommer alvorligt til skade i ulykke ved Herning

Hest er død, og kvinde er alvorligt tilskadekommen efter sammenstød med lastbil ved Sunds nær Herning.

En kvinde på 59 år meldes alvorligt tilskadekommen efter ulykke med hest. Hun er ikke i livsfare. (Arkivfoto).
En kvinde på 59 år meldes alvorligt tilskadekommen efter ulykke med hest. Hun er ikke i livsfare. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 16:30

En 59-årig kvinde til hest er lørdag formiddag kommet alvorligt til skade i en færdselsulykke ved Sunds tæt på Herning.

Det oplyser Andreas Andersen, som er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Kvinden red langs vejen, og hendes hest blev ifølge politiet skræmt, da en lastbil passerede.

- Da en lastbil passerer, bliver hesten skræmt, stejler og rammer ind i hængeren på lastbilen, siger han.

Hesten er død på ulykkesstedet af sine skader.

Kvinden blev fløjet med helikopter til behandling i Aalborg, men hun vurderes ikke at være i livsfare.

Ulykken er sket på Bækvej. Vejen var kortvarigt spærret i forbindelse med politiet og beredskabets arbejde.

Færdselsulykken blev anmeldt klokken 10.23 lørdag formiddag.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden