Kvinde til tjek for røgforgiftning

Umiddelbart kan brandårsagen ikke forklares, efter der udbrød brand i en villa

Foto: Bo Lehm

Opdateret kl. 20:01

THISTED: Lørdag ved 12.30-tiden udbrød der brand i kælderetagen i en villa på Dragsbækvej i Thisted.

Villahuset består af to lejemål, hvoraf det øverste står tomt. I kælderen bor en kvinde, som måtte på skadestuen til observation for røgforgiftning. Det oplyser vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Det var beboeren, som ringede alarmen ind. Der er kommet lidt røg ind ovenpå, mens skaderne i kælderen er ret omfattende, primært på grund af brand. Ilden har fået godt fat, så der er store brandskader, fortæller indsatsleder Nicolai Kanstrup fra Nordjyllands Beredskab i Thisted.

Foto: Bo Lehm

Vagtchef Lars Even kan ikke oplyse årsagen til branden.

- Det har vi ikke styr på endnu, og det får vi formentlig først engang i næste uge, oplyser han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden