Landsret godkender fratagelse af syrienfarers danske pas

Dommen er den første af sin slags i Danmark.

Kvinden er 32 år. Hun rejste til Syrien og tilsluttede sig Islamisk Stat i 2014.

Ved en skrivebordsafgørelse blev hun i 2019 frataget sit danske statsborgerskab. Det skete, da det blev vurderet, at hun udgjorde en fare for Danmarks sikkerhed. Kvinden havde indtil da dobbelt statsborgerskab.

Som følge af den administrative afgørelse sagsøgte hun Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Men Østre Landsret frifinder ministeriet. Det var altså i orden at tage det danske pas fra kvinden uden forudgående rettergang.

Loven om administrativ ophævelse af statsborgerskab blev vedtaget i 2019. Formålet var at give myndighederne mulighed for at tage statsborgerskabet fra såkaldte fremmedkrigere, som opholder sig i udlandet.

Sagens hovedperson kom til Danmark fra Marokko som treårig i 1994 sammen med sin familie. Hun voksede op på Frederiksberg.

Rejsen til Syrien foretog hun i 2014 sammen med sin daværende mand.

I Syrien tilsluttede parret sig Islamisk Stat og flyttede ind i et hus i Raqqa, som dengang var hovedstaden i Islamisk Stats såkaldte kalifat.

Hendes mand var ifølge CIA's efterretninger et "betroet medlem af Islamisk Stat med tilknytning til ledelsen". Et år efter ankomsten til Syrien blev han dræbt i et målrettet amerikansk missilangreb.

Kvinden blev efterfølgende gift med et afghansk medlem af Islamisk Stat, som hun fik børn med, fremgår det af de danske myndigheders oplysninger.

Familien flyttede i 2017 til det sydlige Syrien. I efteråret 2018 blev hun og hendes børn taget til fange af kurdiske styrker og overført til Al Roj-lejren.

Her sidder hun stadig, og hun har derfor ikke været til stede under retsmøderne i København.

Advokat Knud Foldschack repræsenterer kvinden. Så snart han kan få forbindelse til hende i Al Roj-lejren, skal de drøfte, om de vil anke dommen.

Personligt ønsker han at tage sagen videre til landets højeste retsinstans.

- Det betænkelige er, at man på et administrativt grundlag har taget så alvorlig en beslutning, som det er at fratage nogen deres statsborgerskab. Det er alvorligt for både hende og hendes børn, siger Knud Foldschack.

Landsretten lægger vægt på, at det var almindeligt kendt, at Islamisk Stat var en ekstremt brutal og voldelig organisation, da kvinden tilsluttede sig den militante gruppering sammen med sin mand i 2014.

Selv om hun ikke selv deltog i kamphandlinger i Syrien, medvirkede hun indirekte - ved at støtte sin mand - til at konsolidere Islamisk Stats position.

Landsretten mener desuden ikke, at kvinden har større tilknytning til Danmark end eksempelvis Syrien. Eller at den danske stat er forpligtet til at sikre, at hun kan være sammen med sine børn, som er danske statsborgere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at 12 personer har fået frataget deres danske statsborgerskab administrativt.

Syv af dem har indbragt deres sager for domstolene.

/ritzau/